Plastik forurening er en af de største trusler der er imod havets økosystem og dyreliv. Der er heldigvis mange løsninger imod plastikforureningen, som du kan være en del af. I det her blog indlæg vil vi komme ind på nogle af de grundlæggende fakta omkring plastikforureningen og hvilke løsninger du kan være del af.
Med en enorm produktion af ny plastik i verden, kombineret med dårlig affaldshåndtering og meget lav genanvendelses procent, ender der et sted imellem 5-14 millioner tons plastikaffald i havet - om året! Det er altså nok til at dække hele verdens kystlinjer med plastik. Og den mængde er anslået til at være tredobbelt inden for de næste 20 år - det er altså skræmmende!
I havet bliver alt dyrelivet altså påvirket, koralrevene og levesteder. Forskere vurder faktisk at halvdelen af alle havskildpadder har indtaget plastik i deres levetid, og op imod næsten alle havfugle!
Udover det bliver alle vores smukke strande, kystlinjer, havne, snorkel og dykkersteder verden over fyldt med plastik affald, selv de fjerneste og ubeboede øer er også påvirket!
En af de store grunde til at plastikken er sådan et stor problem, er at det ikke forsvinder, da det er et materiale, som kan holde i evigheder! Og når det nedbrydes opstår der bare mikroplast i stedet, som er så små partikler at de kan findes i både dyr og mennesker.
Ting som man selv kan gøre
Alle kan være med til at gøre en forskel for at løse problemet. Du tænker måske - "Hvad kan jeg gøre for at stoppe det? Det nytter ikke noget alligevel" - men tro os, hvis vi alle gør en lille forskel, så kan vi gøre i stor forskel i fællesskab!
Der er allerede flere millioner verden over, som gør en forskel for at reducere deres plastik forurening. Her under har vi samlet nogle råd til hvordan du kan komme igang, allerede idag!
1.Nedsæt dit forbrug af engangsplastik
Det er helt sikkert en af de nemmeste måder at komme igang med reducere dit eget/husstands plastik forbrug. Engangsplastik omfatter plastikposer, vandflasker, sugerør, kopper, vatpinde og andre plastikgenstande, der bruges en gang og derefter kasseres.
Derfor er en af de bedste måder at stoppe det på, ved at lade være med at benytte sig af alle former for engangs plastik som ikke er nødvendige - såsom nye plastik indkøbsposer, sugerør, plastik emballage, plastik poser til frugt og grønt osv.
Når du handler, så prøv at gå efter de produkter som har en miljøvenlig emballage eller produceret i genanvendt plastik.
2.Efterspørg og kræv mere miljøvenlige produkter
Det er ikke nok at vi individuelt gør en indsats, det er mindst lige så vigtigt at virksomhederne og producenterne tager ansvar for deres produktion! Ved at efterspørge mere bæredygtige produkter og ansvarlighed fra virksomhederne, vil der blive lagt et pres på dem, som gør at de begynder at se og følge de mere grønne løsninger.
Støt op om de politiske og lokale tiltag, som er med til at fremhæve de mere miljøvenlige tiltag.
3.God affaldssortering
En god affaldssortering er også et godt punkt at have styr på i hjemmet og få returneret plastflasker til pant. På verdens plan er det kun ca. 9% plastik som bliver genanvendt. Ved at sortere og genbruge plastikken er vi med til at forhindre det i at ende i verdenshavene og naturen.
4.Undgå udledning af mikroplast
Du vidste sikkert ikke at at mange skønhedsprodukter, så som scrubs og endda også nogle tandpastaer, indeholder mikroplast? - men det gør de uheldigvis.
Så når du køber dine produkter, så hold øje med hvad som de indeholder, undgå “polythelene” og “Polymethyl Methacrylate”, hvis du finder disse under indholdsfortegnelsen bør du finde nogle andre produkter.
Og så skal du også huske at meget tøj bliver produceret af plastik, så som polyester, nylon, spandex og elasten. Så når du vasker disse produkter kan de udlede mikroplast under vasken, så derfor anbefaler vi at du benytter dig af “Guppyfriend” vaskeposer, som opsamler den mikroplast som tøjet udleder. Se produktet her
5.Spis mindre fisk og skaldyr
Da fiskenet fra det industrielle fiskeri er en af de største syndere på plastik forureningen i vores verdenshave, er det en god ide at skære ned eller stoppe med at spise fisk, da det vil være med til at sænke efterspørgslen - og dermed begrænse overfiskeriet.
Der er utrolig mange fisk, skildpadder og hvaler som ender med at sidde fast i nettene som flyder rundt, og dermed afgår ved døden.